Lejeboliger-koebenhavn.dk

Find lejeboliger i København. Skabt af Voreslejebolig.dk

Lejlighed til salg i København K

97 m2 lejlighed i København K til salg

97 m2 lejlighed til salg i 1432 København K

Det er ganske enkelt helt ubeskriveligt og skal opleves, hvordan det er bo med Københavns bedste og mest fortryllende udsigt over Øresund til den ene side samt Københavns majestætiske tage, tårne, kirker og spir til den anden - fra denne vinkel bliver byen simpelthen ikke mere eventyrlig! Lejligheden er beliggende med en fantastisk udsigt på 3. sal i en nyopført kvalitetsejendom fra 2015 med energimærke A15, som er tegnet af de prisvindende arkitekter fra Vandkunsten. Det er ikke for ingenting, at boligen er beliggende i en ejendom, som har fået navnet Udsigten. Den lever nemlig i fulde op til sit navn, idet der fra denne lejlighed er en helt ubeskrivelig fantastisk udsigt over Holmens bastioner, Københavns tage- og tårne, herunder bl.a. Marmorkirken, den hyggelige Lynetten lystbådehavn samt Øresund, som opleves fra første række med fuldstændig fri udsigt fra begge soveværelser. Og du behøver ikke slippe byen og alle dens oplevelser for at bo med den udsigt. Lejligheden ligger nemlig tæt på alt hvad hjertet begærer, hvilket både er det hyggelige Christianshavn, Operahuset, papirøen og med under 10 minutters kørsel til Kongens Nytorv, for ikke at nævne den nyopførte Inderhavnsbro, der forbinder Christianshavn (Holmen) med Nyhavn, sådan så man på cykel er 5 min fra Kongens Nytorv, ligesom dette også kan ske med bus 9A, der kører lige forbi adressen hvert 7.-8. minut, og samtidig er der også kort afstand til havnebussen. Som en nyopført moderne ejendom er der naturligvis alle efterspurgte komfortløsninger i form af elevator, dørtelefon med kamera, cykelkælder, depotrum, fælleslokale samt p-kælder. Lejligheden har et helt enestående lysindfald og byder på en velindrettet planløsning med en stor stue i åben forbindelse med et stilfuldt køkken fra Invita, udgang til den store sydvestvendte altan med en fantastisk panoramaudsigt ind over indre by og helt ud til Nordhavn, to gode store værelser med havudsigt over Øresund og Lynetten lystbådehavn og mulighed for at etablere et tredje værelse (se plantegning), badeværelse med gulvvarme og eksklusive grå klinker. Materialevalget er overalt i boligen lyst og i bedste kvalitet, med bl.a. egetræs trægulve og hårde hvidevarer fra Siemens. Lad os slå fast, at lige meget hvad vi skriver her, så får teksten svært ved at leve op til den unikke atmosfære, som denne fantastiske udsigtslejlighed kan præsentere. Det er ganske enkelt svært at beskrive, hvordan det er at leve med udsigt til både lystbådehavn og Øresund til den ene side og Københavns tage- og tårne, herunder bl.a. Marmorkirken, til den anden. Kort sagt, en meget unik sjældent udbudt nyopført lejlighed i KBH K for den kræsne køber, der er lige til at flytte ind i.