Lejeboliger-koebenhavn.dk

Find lejeboliger i København. Skabt af Voreslejebolig.dk

Lejlighed til salg i København K

Ikke et foto af den aktuelle bolig - klik dig videre for at se billeder

164 m2 lejlighed til salg i 1358 København K

Høj ugeneret mezzanin lejlighed, med privat terrasse, vinkælder, 2 soveværelser, samt et stort walk-in closet / kontor, 2 badeværelser, stort køkken-alrum og stue. Lejligheden er beliggende overfor en af Københavns smukkeste parker; Ørstedsparken. Gode parkeringsforhold bl.a. i parkeringskælder under Israel Plads til beboerlicens for 1100 kr. Årligt Man får fornemmelsen af en New York lagerlejlighed når man træder ind i entréen, med de store sort sprossede glasvægge, der fungerer som rum adskillelse, og højt til loftet. Entréen er stor og med rigelig god plads til at aflægge overtøj mv. Til venstre herfra, er fordelings gang til lejlighedens 3 værelser, det store masterbedroom med fransk altan mod gården, god skabsplads, et kontor / walk-in, et værelse med to vinduer mod lejlighedens terrasse. Fra entréen til højre går man op af 3 trin, og er hermed et par meter over gadeplan så forbipasserende ikke har indblik ind i det store køkkenalrum, som har en fantastisk lysindfald fra lejlighedens 5 store vinduesfag. Køkkenet er nyt, med hvid Corian bordplade. Her kan man underholde sine gæster mens de sidder ved køkkenøen. Den anden ende af lokalet giver mulighed for et stort spisebord, ellers kan man benytte det som stue. Fra køkkenet er stuen som forbinder lejlighedens terrasse, her kan man sidde ugeneret og holde gode grillaftener. Lejligheden har 2 badeværelser med brus, et i stueetage og et i lejlighedens underetage, en vindeltrappe fra stuen fører herned, hvor der er indrettet en flot vinkælder, bryggers samt et badeværelse. Lejligheden er nyistandsat, og står lige til at flytte ind i.